Historie
Esbjerg Kollektivhus blev i 1967 stiftet af Frembo ”Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige” i samarbejde med lokaler kræfter i Esbjerg.
Ved etableringen i 1967 blev der opført et 9-etagers boligkompleks med 67 lejligheder med tilhørende fællesfaciliteter.
Desuden blev der i tilknytning hertil opført et plejehjem med 34 ældreboliger med tilhørende restaurant.
Plejeafdelingen blev i første omgang drevet som friplejehjem, for senere driftsmæssigt, at blive overtaget af Esbjerg Kommune.
I 2017 opsagde Esbjerg Kommune aftalen og plejehjemmet blev afviklet og bygningerne nedrevet og erstattet af en nyopført udlejningsejendom med 36 moderne seniorboliger.
Der blev samtidig opført restaurationsbygning til erstatning for de tidligere restaurationsfaciliteter.
Esbjerg Kollektivhus råder i dag over 103 seniorboliger. Den ældre del af komplekset med 67 lejligheder, er løbende blevet renoveret og lejlighederne fremstår i dag i en tilstand, så de opfylder de krav man kan forvente til en moderne seniorbolig
Esbjerg Kollektivhus har siden etableringen været medlem af Frembo ”Foreningen til fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige”. Kollektivhuset har pr. 1.1.2025 meldt sig ud af foreningen Frembo og samtidig fået nye vedtægter, hvorefter Frembo ikke længere har indflydelse på driften af Esbjerg Kollektivhus. Institutionen drives herefter af 3 udpegede medlemmer og 2 valgt blandt beboerne.